Overnatning for håndværkere og montører i hyggelige og hjemlige omgivelser

Værelse 2 og 3 - Akaciegaarden Bed & Breakfast

Nyd muligheden for en nem og uproblematisk overnatning i et hyggeligt værelse med en dejlig stor seng.

På Akaciegaardens Bed & Breakfast får du hjemlige omgivelser med gratis parkering, hurtig wi-fi, sen indtjekning og muligheden for selv at lave mad eller blot varme en færdigret i mikrobølgeovnen.

Overnatning er typisk fra søndag til fredag, og du kan booke en enkelt overnatning, flere nætter i træk eller en hel uge. Mulighed for overnatning over en længere periode er muligt.

Vi har 4 enkeltværelser. To af dem ligger i stueplan og er på ca. 10 m2. De to andre ligger på 1. sal og har egen opholdsstue i stueplan. Disse værelser er ideelle for to, der er afsted sammen. Derudover har vi 3 dobbeltværelser, der alle er på 1.sal.

Sengelinned, håndklæder og slutrengøring er inkluderet.

Enkeltværelse på første sal - Akaciegaarden Bed & Breakfast.
Køkken - Akaciegaarden Bed & Breakfast

I opholdsstuen er der et smart-tv med alle Canal Digitals kanaler (satellit-tv). Her kan du slappe af og nyde din mad.

Køkkenet deler du med øvrige gæster. I køkkenet finder du køleskab, fryser, ovn, mikrobølgeovn, kaffemaskine, vandkoger, egen kasse til opbevaring af mad m.m.

Derudover er der to badeværelser i stueplan, som deles med øvrige gæster.

Overnatningsstedet er røgfrit indenfor, men det er tilladt at ryge udenfor på terrassen eller i haven.

Badeværelse på Akaciegaarden Bed & Breakfast.
Terrassen på Akaciegaarden Bed & Breakfast.

Indtjekning kl. 15.00 – 20.00.

Udtjekning senest kl. 11.00.

Ved ankomst efter kl. 20.00 har du mulighed for selv at tjekke ind med nøgle fra nøgleboks. Giv os besked, så får du nærmere information.

Vi har en stor og gratis parkeringsplads på matriklen, hvor der er god plads til varevogne og eventuelle anhængere. P-pladsen er videoovervåget.

Her kan du handle:

  • SuperBrugsen i Hårlev, Bredgade 5. Cirka 3,7 km. Har åbent hver dag fra kl. 7.00 – 20.00
  • 365discount i Hårlev, Hovedgaden 41. Cirka 3,8 km. Har åbent hver dag fra 7.00 – 21.00
  • Brugsen i Strøby, Strøby Bygade 26. Cirka 3,4 km. Har åbent hver dag fra kl. 8.00 – 20.00
  • Rema 1000 i Strøby Egede, Stevnsvej 72. Cirka 8 km. Har åbent hver dag fra kl. 7.00 – 21.00
  • Netto i Strøby Egede, Kystvejen 2. Cirka 8 km. Har åbent hver dag fra kl. 7.00 – 22.00

Det er muligt at bestille mad fra pizzeria i Hårlev (afhentning) og Valløby (kan leveres).

Afstande fra Akaciegaarden Bed & Breakfast til

  • Store Heddinge: 12 km
  • Rødvig: 17 km
  • Køge: 15 km
  • Faxe: 19 km
  • Rønnede: 23 km
  • Næstved: 40 km
  • Roskilde: 45 km
  • København: 64 km
Akaciegaarden Bed & Breakfast

Ved 4 sammenhængende nætter eller mere:
Ring til os på 27 11 70 10 for en attraktiv pris.

Akaciegaarden Bed & Breakfast - parken - copyright: Camilla Gregers-Høegh

En lille oase på Stevns